Dovrefjell slut juni 2012

Det er blevet tid til en lille update. Efter at have kigget noget skævt på vejrudsigterne, der lovede meget kraftige regnbyer i fjeldet, valgte mads og jeg alligevel at gennemføre vores planlagte fjeldtur.

Vi kørte fra København kl ca 04 om morgenen, op igennem Sverige, ind i Norge via Oslo og ankom kl ca 16 ved Kongsvold, en fjeldstue der ligger lige ved en af indgangene til Dovrefjell. Her var det planen at gå direkte op på fjeldet, og tilbagelægge de 18km der er til første hytte Reinheim. Men da vi var helt udkørte efter den lange tur, valgte vi at overnatte på kongsvold, og få regget ordentligt til. Det kostede 1700kr for 2 personer. Og da den norske krone ligger helt op af den danske lige nu, var der ikke rigtig noget at spare.

Med 20kg+ i rygsækkene kunne vi dagen efter bevæge os op i Fjeldet, og allerede efter få timer så vi Moskusokser. De stod vel omkring 100m fra os, og reagerede på os ved at rejse sig op. vi havde lidt en følelse af at de begyndte at bevæge sig imod os, og da flere af dem var med unger, valgte vi at gå en stor bue udenom.


Moskusokser

Vejret blev som lovet ret dårligt, med kraftig vind og noget regn, hvilket gjorde de sidste km til lidt af et slid. Vi var meget glade over at opdage at vores nøgle passede til hytten Reinheim. Det var fedt at komme i tørvejr og få lavet noget mad. Dagen efter skulede vi noget efter det gode vejr, og efter et par timer, blev det faktisk rigtig fint, med opklaring. Så vi bevægede os ud på dagens etape, hvor vi ville gå en dobbelt tur, for at indhente den tid vi havde tabt ved at overnatte i Kongsvold.

Det gik opad fra starten af og vi måtte op i ca 1700m før det begyndte at gå ned af. Vi var begge rimelig overraskede over den mængde sne der stadig lå i området. Snesko, eller ihvertfald gaiters havde været rart flere steder. Det var tungt at gå i, 10 skridt frem og så ryge igennem, op igen, 10 skridt frem og så falde igennem. Tøsne er lidt svært at stole på.


Højdedraget efter Reinheim

Efter ca 12km kom vi til en anden hytte: Åmåldalshytta, som er en rigtig fin hytte, med stort lager og 5 værelser. Et rigtig fint sted i en dal sænkning midt på fjeldet. her spiste vi frokost. Selvom vi var lidt trætte valgte vi at forsøge at gå videre til næste hytte, som igen skulle ligge en 12km væk. Det gik igen opad og ind over fjeldet, og der kom mere og mere sne. Vi håbede efter hver højdedrag at sneen ville blive mindre, men nej. Efter et hårdt trek igennem en hel del sne og forbi en rimeligt isoleret jagthytte, kom vi ned i den næste dal, hvor der lå et par meget små hytter. I bunden af dalen var der en flod som vi skulle passere.

Og selvom der på turen var rigtig mange vandpassager, var dette her nok den værste. Det var ikke et spørgsmål om at komme tørskoet over, men snarere bare at komme over. Og med 1m sne på begge breder, var det lidt besværligt (og koldt). Men det lykkedes, med våde sko, og vi havde nu kun omkring 3 km til næste hytte.


Mads forcerer et fos

Godt mørbankede bevægede vi os videre op over et sidste højdedrag, og kom op til et fantastisk skue, ud over et nyt område med fjeld på begge sider og en sø der bredte sig ud i horisonten. Helt nede i det nordlige hjørne af søen kunne vi skimte den lille stenhytte; Loennenchenbua, som skulle udgøre vores overnatning og flugt fra vildmarken. Det skulle vise sig at være et fantastisk område, og en meget fin lille hytte, hvor vi nemt kunne varme os med pejsen, lave mad og få sovet ud.


Loennenchenbua

Vi vågnede op til høj sol, og en fantastisk ro. Det eneste man kunne høre var det piblende vand fra den smeltende sne. Helt klart et sted vi kunne have blevet i flere dage og hængt ud. Desværre var der ikke rigtig mulighed for at fiske i søen, da der stadig lå et tykt lag is og sne. Og i plus 16 grader ville det nok ikke være så smart at begive sig ud på den, lave hul og fiske. Vi valgte istedet at bevæge os videre ned og ud af fjeldet, for at se hvordan det ville være under trægrænsen. Det blev til en af de flotteste dagsmacher jeg længe har været på, hvor vi kom forbi krystalklart smeltevand, og dramatiske fald i landskabet.


Indbydende men koldt


På vej ned og ud af fjeldet


Udsigten fra ca 1000m

Efter en lidt hård nedstigning, kom vi til, hvad der skulle blive til turens sidste hytte; Gammelstua, som er en rigtig gammel hytte fra 1700 tallet, og var rigtig fin. Der var flere steder ingraveret initialer fra folk tilbage i 1800 tallet. Men efter vi var kommet ned fra fjeldet og “tilbage” til civilisationen, følte vi lidt at vi havde nået det vi gerne ville. At opleve Dovrefjell. Derfor besluttede vi dagen efter at finde frem til Kongsvold via Oppdal, og køre hjem igen.

Alt ialt blev det til en meget fin lille og intens tur i fjeldet.

Erfaringer:

  • Ekstratjek rygsæk for vægt
  • Mavesko er en lækker lille luksus hvis der er hytter
  • Skalbuks i den piskende regn
  • Regntætrygsæk ville være lækkert
  • Kikkert flittigt brugt
  • Gaiters i slut juni
  • Solecreme…
  • Der er fiskestænger til låns i hytterne
  • Sandaler, evt udover campsko
  • 2-3 barer
  • Nøddemiks som trailmiks, (hassel, mandel)


1 Comment

  1. Posted July 7, 2012 at 11:03 pm | Permalink

    Spændende beretning. Tænker tilbage på vores vandretur i Femundsmarka for år tilbage, dog havde vi ikke rigtig noget sne, trods vi var afsted nogenlunde samtidig.

    Foregik hele turen i gennemsnit 1 meter sne? Det må have været varmt, ellers er det hard-core at vandre i shorts i en meter sne.

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*