Warning: Use of undefined constant wp_cumulus_widget - assumed 'wp_cumulus_widget' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-cumulus/wp-cumulus.php on line 375
Hilsen fra Filippinerne | Destilleret Eventyr

Hilsen fra Filippinerne (brev 1/4)

Napantao 21 september 2008. Første ud af fire udvalgte breve sendt fra Filippinerne, hvor jeg arbejdede som Ekspeditions Leder med Coral Cay Conservation.
Front Porch
Napantao Base View

Tænkte at jeg lige ville sige hej, og at jeg er kommet sikkert til
Filippinerne. Jeg sidder lige nu i vores science room, mens ydersiden
af en Typhoon vælter rundt ude i Stillehavet øst og nordom
Filippinerne. Utroligt så stort et vejrfænomen det er. Vi er i
slutningen af noget der hedder Habagat season, som er der hvor de
fleste Typhoons kommer, og der hvor det regner mest.

Efter at have fløjet fra en rute der lyder: kbh, London, Hong kong,
Manila, Tacloban, nåede jeg onsdag aften langt om længe frem til et
sted hvor jeg kunne smide mine ting og slappe lidt af. Fik ik så meget
søvn i flyet. Selve turen herned gik rimeligt smertefrit udover, at
det tog ret lang tid. Tacloban er en rodet og kaotisk by, som mest af
alt mindede mig om de større byer i Mellemamerika. Der er en dirrende
festival stemning i sådanne byer, med boder, madsteder og mennesker
over det hele. Selvom det ikke er første gang jeg er ude af Danmark,
bliver jeg altid overasket over anderledesheden ved sådanne kulturer.
Man kan næsten mærke det i luften, fra når man stiger af flyet, dufte
det fremmede.

Efter en nat i Tacloban tog jeg om morgenen en “van van”, mini bus til
Liloan, hvorfra jeg kørte med en triwheel ting, motorcykel med
sidevogn, til Napantao. Fra Napantao fik jeg smit mine 3 tasker bag på
en terrængående motorcykel der kunne køre mig det sidste stykke
igennem skoven til kysten, hvor Coral Cay har sit sted. Desto længere
og mere besværligt man rejser mod et sted, jo mere afsides føles det.
Og her er rimelig remote og meget smukt. Selve stedet var tidligere et
dykker resort, som aldrig rigtig kom i gang, fordi der simpelthen ikke
var kunder i butikken. Eneste vej til stedet er enten via en meget
ufremkommelig vej som jeg tog, eller via havet. Derfor har Coral Cay
fået lov til at låne det. Det er ret fine forhold i forhold til hvor
vi er placeret, og der er mange gode rum i en solid bygning, der vil
kunne modstå en rimelig stærk storm. Faktisk tyder noget på at det er
det sikreste sted på hele øen Panaon, da alle andre bygninger er
bygget af bambus eller kokospalmer.

Transport
Locals

Apropos kokospalmer, er det lidt ligesom oliventræerne i Grækenland,
de har simpelthen taget over, og er det træ der forekommer mest.
Faktisk er deres skove her på øen primært kokos palme skove.

Jeg er i fuld gang med at blive indført i rollen som ekspeditions
leder, af den nuværende EL på stedet; James. Der er enormt meget at få
styr på, og vi tager det over de næste 3 uger. En del af jobbet består
i at holde styr på finanserne J Hvilket jeg burde ha rimeligt styr på.
Så er der alle sikkerhedsprocedurene, om hvad man gør i hvilken som
helst tænkt situation. Har allerede læst en del hjemmefra, men det er
godt at se hvordan det fungerer i praksis. Derudover består jobbet i
at manage det staff der er her, som består af en: Dykker instruktør,
project scientist, 2 science officers, community liasion officer,
medical officer, de lokalt ansatte samt alle de frivillige som er
hernede. Det er lidt af en håndfuld at få styr på, men de er rimeligt
selvkørende, og jeg skal reelt set mest sørge for at folk laver det de
skal og at sikkerhedsreglerne bliver overholdt.

Der er ik noget rindende vand, men mulighed for at fylde en spand med
vand morgen og aften. Så bad foregår via en balje med vand og en øse.
Toilettet efterskyldes med vand fra havet. Vi har dog elektricitet,
som er nogenlunde stabilt. Ryger vel et par gange om ugen. Internet er
er en trådløs og meget langsom affære. Men beliggenheden taget i
betragtning, er det utroligt at vi overhovedet har net og el.

Supply Run
Resuply run

Folkene her er alle meget engagerede og dybt passionerede omkring
conservation. Flere har været på andre ekspeditioner rundt omkring, og
der er helt klart mulighed for at få et meget spændende netværk
herigennem. Generelt er det en fantastisk følelse at få lov at folde
en drøm ud, også selvom det hele indtil nu virker som en stor mundfuld
og en stor udfordring for mig. Men som 30 årig er det vel også på tide
at træde lidt i karakter som den man gerne vil være.

Jeg har i øvrigt været på mit første dyk på et koral rev i 4 år! Det
skal jeg lige vende mig til igen, specielt det med at flå masken af
under vand, trække været, på med masken igen, og tømme masken igen.
Det svir så frygteligt i mine helt røde øjne! Men men, øvelse gør
mester, og jeg er glad for at komme i gang med dykkeriet igen. Vi har
noget af de bedste dyk på hele Filippinerne, da den kyststrækning vi
bor ved er et beskyttet “sanctuary”.

Formålet med ekspeditionen er at undersøge udbredelsen af specifikke
fiskearter, koraller og andre dyr, for herigennem, at se konsekvensen
af dynamit og cyanid fiskeri, samt afskovning og global opvarmning.
Alt indsamlet data bliver i samråd med den lokale regering brugt til
at oprette no fishing zones m.m. Resultater fra tidligere
ekspeditioner, viser at fiskebestanden er steget, og de lokale har
fået flere og større fisk at fange. Så de lokale er så småt begyndt at
forstå meningen med det. Derudover er der som nævnt ansat folk ligesom
mig, til at tage sig af community work, og andre ting jeg ikke vil
trætte Jer med her.

Jeg har tilføjet lidt billeder, som er drastisk reduceret for ikke at
fylde så meget. De er fra et “supply run” vi havde igår, hvor vi
sejlede til Liloan for at proviantere. Da der var storm da vil skulle
tilbage måtte vi efterlade båden i Liloan, og tage turen ned igennem
dem omtalte sti, med 500 liter drikkevand og andet, til ugens forbrug.

Jeg ville bare lige tømme hovedet for tanker og sige at jeg så småt er
kommet godt på plads.

Håber alt er vel derhjemme, og at det ikke er ligeså varmt og fugtigt
som her! 🙂

Kærligst
Thomas Sindberg

Post a Comment

Your email is never published nor shared. Required fields are marked *

*
*