Ny rute (log 4)

Efter en hel del overvejelser og research er jeg kommet frem til at Rurre-Belém er forbundet med lidt for mange problematiske elementer. Ruten byder på en del strømfald, hvor det vil være nødvendigt at forlade floden. Dertil er der flere områder på strækningen som er direkte livsfarlige pga ulovlig træfældning og guldgraveri. Dette vil betyde at noget af ruten skal skæres fra, og transport skal så ske på land. Men en af de vigtigste pointer for ikke at tage til Belém er måske i virkeligheden størrelsen på floden. Flere tusinde km vil være på floder der er over 10km brede, hvilket vil gøre turen uhyre monoton.

Mit mål er ikke at tage hele Amazon floden, så skulle jeg også starte helt oppe i de Peruvianske andés bjerge. Nej målet er at opleve den dybe jungle, inden den brasilianske regering får sat alt for mange dæmninger op.*

Jeg gik derfor igang med at undersøge andre muligheder, og har fået nærstuderet flere floder. Nogle af mine kriterier er gået på at den for så vidt skal være uden strømfald, at der ikke skal være dæmninger eller veje der krydser den, og at biodiversiteten skal være høj. Samtidig skal det være en flod hvor du kan “mærke” regnskoven på begge sider. Den flod jeg er kommet frem til, og som skær sig lige igennem hjertet på Amazonbækkenet er floden Yurua (Juruá). Det er tilfældigvis også den mest snoede flod i Amazonas, hvilket er et tegn på en stille løbende flod.


En af Juruás utallige kurver

Dette sætter mig naturligvis lidt tilbage, hvad angår research og kort etc, men ikke værre end at jeg bare er blevet lidt klogere.

Den nuværende idé går på at starte fra den Brazilianske by Cruzeiro do Sul, der med sine ca 80.000 indbyggere vil være et godt sted at proviantere og få hele ekspeditionen til at spille inden afgang. Derfra går turen så nord og øst op til selve Amazonfloden, hvor jeg så vil sejle de sidste par 100km til den større by Tefé, hvorfra der enten kan tages båd eller fly til Manaus.


Råskitse over ruten

Google earth angiver en afstand fra Cruzeiro do Sul – Tefé på 2625km. Dertil ser det ud til at der er ca 2-300km mellem forskellige communidades langs floden, 21 ialt.

Lidt afstandsmålinger til større communities:
252km Cruziero – Ipixuna
793 km Cruziero – Eirunepé
1275km Cruziero – Itamarati
2220km Cruziero – Juruá
2435km Cruziero – Rio Amazonas
2445km Cruziero – Tamaniquá

2 måneder: 44km om dagen til Tefé
3 måneder: 29km om dagen til Tefé

Survival tur og andre forberedelser
I maj var jeg på en 7 dages survival tur i den bolivianske del af Amazonas for lige at få regnskoven ind under huden igen. Her fik jeg en del viden omkring forskellige spiselige fisk og frugter. Men vigtigst af alt måske at jeg fik en Guide med på turen; Mario, som er med på at tage med på ekspeditionen i brasilien. Det er helt essentielt at jeg har en mere eller mindre lokalkendt person med. De udfordringer jeg står overfor lige nu, er at finde nogle gode havkajakker og så få dem bragt til startpunktet. Dertil er jeg ved at få styr på en liste over alt jeg skal have med på turen. Det kommer med i næste log.

I næste uge skal jeg mødes med en fransk biolog som har vist interesse for turen, som jeg også nævner i log 2. I næste log kommer der som sagt en udstyrsliste og så skal jeg have lagt et budget for turen også. Forhåbentligt vil der være nyt i sagen om Kajakkerne.

*Den Brasilianske regering har f.eks. for nyligt godkendt et kæmpe dæmningsprojekt ved navn Belo monte, hvilket de gud hjælpe mig vil placere midt på Rio Xingu, en af de mest artsrige områder i hele Amazon Bækkenet. Det er en fuldstændig uacceptabel handling, som verdens medier på pervers vis ikke rigtig har valgt at potrættere.

<- Log 3

 

 

2 Comments


  1. Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function ereg() in /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-content/themes/autumn-forest/functions.php:279 Stack trace: #0 /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-content/themes/autumn-forest/comments.php(40): sandbox_commenter_link() #1 /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-includes/comment-template.php(1510): require('/var/www/cayamb...') #2 /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-content/themes/autumn-forest/single.php(34): comments_template() #3 /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-includes/template-loader.php(78): include('/var/www/cayamb...') #4 /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-blog-header.php(19): require_once('/var/www/cayamb...') #5 /var/www/cayambe.dk/public_html/index.php(17): require('/var/www/cayamb...') #6 {main} thrown in /var/www/cayambe.dk/public_html/wp-content/themes/autumn-forest/functions.php on line 279