Tag Archives: taglinao

Saltvand i Håret (brev 2/4)

Napantao 27 oktober 2008. Andet ud af fire udvalgte breve sendt fra Filippinerne, hvor jeg arbejdede som Ekspeditions Leder med Coral Cay Conservation.
Liloan
Liloan

Jeg har netop været 3 dage i Cebu som er en af de største byer på Filippinerne, og som ligger på en anden ø af samme navn. Det var noget af en omvæltning at være i byen igen, efter halvanden måned, og opleve alt kaoset og ikke mindst den enorme varme. Men det var skønt at sove i en god seng, i et værelse med air condition og rent faktisk have et badeværelse med brusebad og toilet der virkede! stor luksus. At gå på restaurant og få god mad var også en stor nydelse. Jeg har budget til at tage sådan en tur 1 gang om måneden, for at indkøbe ting vi ellers ikke kan få. Det blev til et par hektiske dage, hvor jeg sammen med vores scuba instruktor, væltede rundt og købte ting til ekspeditionen samt folks private ønsker. Det er lidt som i filmen the Beach når man skal ind til byen, folk stimler omkring en og bestiller de mest vanvittige ting. Baby shampoo conditioner, extra chunky peanut butter good quality!, sarongs.. etc. lidt stressende at jagte rundt efter i 40 grader, med begrænset tid.

Men det giver mig også et par dage væk fra basen, og det er også meget rart, at få lidt luftforandring.

read more »